Kundeservice: +45 75 42 02 55
Dansk design
Energieffektive og genanvendelige radiatorer
Rådgivning
Hudevad design radiator

5 tips hvis du ønsker at skjule dine radiatorer

22/02-2023
LK as bench
Hudevad LK brugt som bænk

 

Radiatorskjulere kan være en god løsning til at gemme de gamle, kedelige og klodsede radiatorer væk og få et mere stilrent hjem. Men brugen af radiatorskjulere har konsekvenser for dine radiatorers ydeevne. 

Radiatorerne skal nemlig bruge mere energi på at varme rummet op for at opnå den samme temperatur, når der kommer en barriere mellem radiatoren og rummet. Derfor skal du være opmærksom på, hvilke radiatorskjulere eller form for tildækning du vælger. Og det er der heldigvis råd for.

 

Lav plads til den varme luft

Det vigtigste er, at du ikke spærrer dine radiatorer inde. Lidt ligesom mennesker skal radiatorer have luft omkring sig for at fungere ordentligt. Der skal minimum være fire-fem centimeter luft rundt om radiatoren – og altså også mellem radiatoren og en radiatorskjuler.

 

Sikre cirkulationen

Selvom der er luft mellem radiatoren og radiatorskjuleren, er det vigtigt, at radiatorskjuleren ikke er massiv. Der skal enten være huller eller riller i skjuleren, så luften kan cirkulere. Den kolde luft skal kunne trænge ind i bunden, og den varme skal kunne slippe ud foroven.

 

Placer termostaten uden for skjuleren

Der vil altid være lidt varmere mellem radiatoren og radiatorskjuleren end ude i rummet. Derfor er det en god ide at placere termostaten uden for skjuleren, så det er temperaturen i rummet, der måles, og ikke temperaturen bag radiatorskjuleren.

 

Sikre nem adgang til radiatoren

Når du vælger radiatorskjuler, så sørg for, at det er nemt at komme til din radiator. Vælg en skjuler med låger eller en, der er nem at tage af og sætte på igen, så det er let at lufte radiatorventilen og rengøre radiatoren. Desuden kan du hurtigt gribe ind, hvis radiatoren drypper eller på anden vis går i stykker.

 

Vær kreativ og indtænk funktionalitet

Vil du skjule dine radiatorer, kan du gøre det både kreativt og funktionelt. For eksempel – har du tænkt på at forklæde dine radiatorer som bænke? Eller placere radiatorerne i gulvet og bruge en gulvrist som radiatorafdækning? Hvis du overvejer at placere radiatoren i gulvet, skal du være opmærksom på et yderligere varmetab, da mange af ovenstående råd ikke vil være mulige. Du bør regne med et varmetab på op til 20% afhængig af radiatoren – men det er unægteligt en smuk løsning, hvis dine gulve egner sig til det.

 

Integral in floor Noma
På Restaurant Noma er Hudevads radiatorer placeret under flotte gulvriste, der matcher det stilrene plankegulv fra Dinesen.

 

Løsningen på det hele

Med en radiatorskjuler, vil der altid være et energitab. Hvis du gerne vil undgå det, så er det bedre at vælge radiatorer, du synes er smukke, og som passer ind i din indretning, som de er.

Til toppen
cross