Ecco Conference Center er en arkitektonisk skønhed, der blev påbegyndt i juni 2012 og blev færdigbygget allerede i april 2013. Bygningen, der er bygget som en perfekt cirkel, er designet til at passe naturligt ind i den sydlige del af Jylland med nationalparken, Vadehavet, som nabo.
Den ambitiøse plan om at opbygge et unikt center for ECCOs egne medarbejdere såvel som for eksterne konferencebesøgere blev født i 2011. Det var vigtigt, at centret var en "grøn", innovativ bygning, der spillede en aktiv rolle i at understøtte ECCOs mål om at blive verdens bedste skoproducent. Design og et unikt interiør var drivkræfterne i hele bygningen, også for radiatorerne. Målet var at have rene og klare linjer, og der var meget høje krav til radiatorer, der skulle passe ind i hele bygningens udseende. Det specielle ved radiatorerne i Ecco Conference Center er både de dybe, mørkegrå farver, samt det faktum at de er formet så de matcher bygningens afrundede vægge uden at gå på kompromis med varmeydelsen.