Kundeservice: +45 75 42 02 55
Dansk design
Energieffektive og genanvendelige radiatorer
Rådgivning
Hudevad design radiator

Min radiator siger lyde - hvad kan jeg gøre ved det?

LYDE I OG FRA RADIATORSYSTEMET

Lyde fra radiatorer og rørsystemer er virkelig irriterende - specielt når resten af huset er stille og man rigtig kan høre de forskellige lyde fra rør og radiatorer. Lyde fra radiatorsystemet forplanter og spreder sig igennem hele systemet. Derfor kan du høre hvis nogen banker på rørene på 3. sal mens du selv befinder dig i stueetagen. Bor du i etagebyggeri, betyder det derfor også, at det ikke nødvendigvis er hos dig problemet opstår. Det kan derfor være nødvendigt at tale med naboer i opgangen for at finde ud af hvor lydende stammer fra og problemet er opstået.

Støj, skvulp og bankelyde

En af de mest almindeligt lyde fra og i radiatorer og varmerør er “skvulp og plop” lyde. De forekommer, når luftbobler stiger til vejrs inde i rør og radiatorer. Luften vil altid stige opad og fanges derfor i de højeste punkter i radiatorsystemet.

Ophobninger af luft i radiatoren, er showstopper, når varmen skal transporteres rundt. Luft i radiatoren kan typisk identificeres, hvis den ene del af radiatoren er varm, mens den anden ende er kold. Den kolde ende har sandsynligvis en luftlomme et sted. En andet tegn på luft i radiatoren kan være, at radiatoren siger skvulp og plop lyde.
Luftlommer kan du komme til livs ved at udlufte radiatoren.

Du skal starte med at slukke cirkulationspumpen. Når cirkulationspumpen er i brug, transporteres luften konstant gennem systemet, hvilket kan besværliggøre udluftningen.
Når radiatoren skal udluftes, drejer du udluftningsventilen mod uret. Husk at have en klud eller et viskestykke parat. Hvis der først kommer luft ud, skal du vente et øjeblik og lade ventilen være åben, indtil der kommer vand ud. Når der begynder at komme vand ud, er radiatoren udluftet, og ventilen kan lukkes igen ved at dreje med uret. Hvis der ikke kommer vand ud, skal der fyldes vand på varmesystemet.
Husk at genstarte cirkulationspumpen efter udluftningen.

 

Det suser i rørene

Susen i rørene er meget almindeligt og opstår når vandet suser gennem rør og radiatorer og opstår, når cirkulationspumpen presser vandet igennem rørene for fuld kraft. Problemet kan afhjælpes ved at skrue ned for cirkulationspumpens hastighed. Det gør du på selve pumpen. Ældre modeller kører med alt for stor hastighed, hvilket slet ikke er nødvendigt i mindre boliger. Nye cirkulationspumper kører med mindre hastighed og mange kan selv regulere hastigheden alt efter behovet i systemet.

 

Det banker

Der kan være flere forskellige bankelyde og årsagerne kan være flere.

Det banker hurtigt og kan lyde som et maskingevær!

Ofte opstår den form for bankelyde, hvis frem- og returløbet er vendt forkert eller hvis radiatorventilen er vendt forkert. Vandet løber derfor den forkerte vej igennem radiatorventilen og den kan ikke lukke ordentligt. Vandgennemstrømningen får den til at åbne og lukke meget hurtigt, hvilket lyder som skud fra et maskingevær.

 

Det banker og klikker langsomt.

Når jern og stål bliver varmt, udvider det sig. Det kan også være fordi radiatoren udvider sig i de beslag den sidder på. Hvis lyden stammer fra de beslag radiatoren sidder på, er vores erfaring, at banke og klikke lydene opstår fordi de små plastbeslag der skal sidde på bæringerne til radiatoren, ikke er monteret. Så snart de små plastbeskyttere bliver monteret holder banke og klikke lydende op.

Bankelyde kan også opstå hvis varmerørene sidder i spænd eller gnider op ad noget - f.eks. i en etageadskillelse. Som forsøg kan man afhjælpe det ved at give rørene lidt mere plads. Hvis de er u-isolerede, kan man med fordel prøve at isolere dem for at dæmpe lyden og gnidningsmodstanden. Fortsætter problemet, skal der tilkaldes professionel hjælp.

Til toppen
cross