Kundeservice: +45 75 42 02 55
Dansk design
Energieffektive og genanvendelige radiatorer
Rådgivning
Hudevad design radiator

Sådan sparer du på varmeregningen til vinter

06/12-2022

Bekymrer du dig om, hvor dyr din varmeregning bliver til vinter? Og overvejer du, om du skal til at skrue mere ned for dine radiatorerne, end du finder behageligt? Så får du her fem gode råd til, hvordan du kan effektivisere dine radiatorer og derved spare på varmeregningen - uden at fryse!

Piso 140 b

1. Udluft dine radiatorer

Hvis du hører små klukkende lyde fra dine radiatorer, eller oplever, at de er kolde i toppen, så kan det meget vel være, fordi der er luft fanget i radiatorerne. Det betyder ikke, der er noget galt med dem eller dit varmesystem, men dine radiatorer er ikke lige så effektive, som de kunne være. Vandet kan nemlig ikke cirkulære ordentligt, hvilket betyder, at de ikke varmer tilstrækkeligt. Derfor bør du udlufte dine radiatorer.

Sådan gør du:

  • Sluk for cirkulationspumpen. Har du fjernvarme, så luk for varmeveksleren, hvis muligt
  • Derefter skruer du termostaten op på max.
  • Nu skal du løsne for luftskruen - den kan godt være stram, hvorfor du måske skal bruge en tang. Luftskruen vil oftest sidde i en af de øverste anboringer på modsatte side af termostaten. Hold en klud ind under, når du løsner den, da der godt kan sive beskidt vand ud.
  • Hvis der er luft i radiatoren, vil du høre en sagte hvislende lyd. Lad lyden hvisle af, til der begynder at rende vand ud, og skru da luftskruen til igen.
  • Husk at tænde for cirkulationspumpen eller varmeveksleren igen

 

2. Udskift gamle termostater og ventiler

Det er helt naturligt, at termostater og radiatorventiler bliver slidte og skal udskiftes. Hvis dine termostater er 30 år eller ældre, bør du udskifte både radiatorventilen og termostaten. Hvis dine termostater er 15-30 år gamle, kan du nøjes med at udskifte selve termostaten. Nyere modeller er langt mere effektive og præcise og udnytter derfor varmen bedre. Du kan spare op til 23 procent på dit varmeforbrug ved at udskifte gamle termostater med nye.

 

3. Sænk fremløbstemperaturen

I stedet for at sænke temperaturen på termostaten kan du prøve at sænke fremløbstemperaturen i varmesystemet. Det kan måske lyde ulogisk, at koldere vand i radiatorerne, giver mere varme, men det kan faktisk gøre radiatorerne mere effektive. Afkølingen af radiatoren er ikke så stor, som når man sender varmt vand igennem, og derfor varmer radiatoren mere jævnt og effektivt ved lidt lavere fremløbstemperatur.

Men alt afhænger af temperaturen udenfor. Så her er tommelfingerreglen på den optimale fremløbstemperatur alt efter sæson:

Efterår: Når nattefrosten så småt tager ved, og der skal tændes op for varmeanlægget, så er en fremløbstemperatur på 35-45 grader optimal.
Hård vinter: Når der er frostgrader både dag og nat, vil en fremløbstemperatur på cirka 60 grader være nødvendig.
Tidligt forår: Når der igen kun er frost om natten, så sæt fremløbstemperaturen ned på 35-45 grader.
Lunt forår: Nattefrosten er ovre, og du kan nu nøjes med 40 grader i fremløbstemperatur.

Hvor langt med du kan gå i fremløbstemperatur afhænger også af dit varmeanlæg.

 

4. Tænd alle radiatorer

Det er altid bedre at tænde alle radiatorer i et rum bare lidt, end at have blot én radiator tændt for så at skrue ekstra op for den. Ved at fordele varmen ud på alle radiatorer i rummet, udnyttes varmen langt bedre, og det er billigere i sidste ende.

Har du rum i din bolig, hvor du gerne vil have en lidt lavere temperatur - f.eks. i soveværelset, så sørg for at lukke døren dertil. Ellers vil radiatorer i tilstødende rum bruge ekstra energi for at tilføre soveværelset varme.

Generelt bør du undgå at have mere end fem graders forskel på temperaturerne i de forskellige rum i din bolig, da det øger risikoen for kondens, som kan føre til skimmelsvamp.

 

5. Giv radiatoren plads

Står din sofa klos op ad radiatoren, eller hænger der konsekvent håndklæder og viskestykker derpå? Så er det tid til at flytte lidt rundt.

En radiator skal have god plads for at frigive varme til rummet. Møbler og tekstiler suger nemlig varmen til sig, og du får derfor ikke nok ud af dine radiatorer. Så skab rum omkring dine radiatorer, så varmen kan cirkulere effektivt og du derved får mest ud af pengene du betaler til din varmeregning.

 

Ud over at gennemgå dine radiatorer, kan du med fordel også benytte dig af disse råd:

Miljoe 09 Intral lowline b

Luk lyset ind i dagtimerne

Når solen kommer frem, så åbn dine persienner og gardiner og lad D-vitaminet komme indenfor. Sollyset gennem dine vinduer kan give dig en masse gratis varme på den gammeldags måde. Og når dit hus varmes op af solen, behøver dine radiatorer slet ikke tænde – det er jo ren Win/Win. Når det bliver mørkt udenfor og solen r gået ned, kan du med fordel trække persienner og gardiner for igen, da du på den måde er med til at holde på varmen og holde den kolde luft ude.

 

Tá en ekstra trøje på

Når det bliver køligere udenfor, kan de fleste godt lidt at putte sig lidt – og overgangs-månederne i foråret og efteråret er det perfekte tidspunkt til at finde den uldne sweater og de varme sokker frem og putte sig lidt i sofaen med en kop varm te, kaffe eller kakao. Så længe du kan vente med at skrue op for radiatoren, er der penge at spare.

Her får du i øvrigt lige et par tips til hvordan du indstiller din Danfoss radiator termostat:

*Stjerne betyder frostsikring og holder en fast temperatur på 7 grader, så du undgår frostskader og sprængning af rørene

Når din termostat står på 1 holdes en temperatur på 13 grader

Når din termostat står på 2 holdes en temperatur på 17 grader

Når din termostat står på 3 holdes en temperatur på 20 grader

Hver prik ved siden af ”3” indikere 1 grad. Så prikken lige efter “3” er altså 21 grader

Når din termostat står på 4 holdes en temperatur på 23 grader og til sidst

Når din termostat står på 5 holdes en temperatur på 26 grader

 

Få gang i madlavningen!

På en kølig dag, er der intet der varmer maven og sjælen som en god omgang hjemmelavet mad eller en omgang hjemmebag. Du kan varme køkken og de omkringliggende rum op ved at bruge ovnen. Ja, du bruger strøm, men skal du skal lave mad alligevel, så hvorfor ikke udnytte varmen fra ovnen imens. Lad ovndøren stå åben efter brug (pas på de små beboere i huset!) og slip varmen ud i rummet. På den måde behøver din radiator ikke tænde imens og efter du har lavet mad og du udnytter varmen 2 gange.

Til toppen
cross