Kundeservice: +45 75 42 02 55
Dansk design
Energieffektive og genanvendelige radiatorer
Rådgivning
Hudevad design radiator

Husk varmen, når du renoverer badeværelset

23/11-2023
Hudevad radiator with brass rail
Hudevad P5 Vertikal med messing farvet håndklædeholder med magneter

Skal du i gang med at renovere dit badeværelse, hvor alt bliver, som du ønsker? Så må du endelig ikke glemme den gamle radiator. Alt for ofte bliver den overset, og det er en skam. For det første passer den med stor sandsynlighed ikke ind i det nye design og vil derfor hæmme det samlede udtryk. For det andet så er der langt mere effektive og funktionelle modeller derude.

 

Et design, der passer til den nye indretning

Der er mange muligheder for at matche en radiator med det designudtryk, du ønsker for dit badeværelse. Hvad enten det er en gennemgående farvepalette eller en særpræget stil. Så gå på opdagelse, og vælg den designradiator, der passer til dit nye badeværelse.

 

Mindre støv og mere stil med skjulte rør og plan flade

Når du skal i gang med en komplet renovering vil det være en mulighed at få lavet radiatorer med skjulte rør. På den måde undgår du de irriterende synlige rør der stikker op ad gulvet eller ud af væggen og det samlede indtryk af rummet bliver derfor mere overskueligt og stramt. Med skjulte rør er det kun selve varmefladen eller radiatoren, der er synlig. Dertil er der færre steder, hvor der samles støv, og det er således lettere at holde pænt og rent.

Vertical with hidden piping
Hudevad P5 Vertikal med sort håndklædebøjle og skjult rørføring

Brug radiatoren som håndklædetørrer

Hvorfor ikke udnytte varmen fra radiatoren til at få tørret dine håndklæder? Med en håndklædestang eller elegante krogemonteret på radiatoren med stærke magneter, kan din radiator både opvarme rummet og tørre dine håndklæder på én og samme tid.

 

En bænk, der spreder varme

Kunne du bruge en lun bænk, hvor du kan sidde og tørre dine fødder, ungerne kan sidde mens de får børstet deres tænder eller hvor den ekstra plads kan udnyttes som en dekorativ aflæggerplads til håndklæder eller et par hyggelige stearinlys. Der er ingen, der siger, at en radiator absolut skal hænge på væggen, for du kan faktisk få en formet som en bænk. Rørene er skjult i benene, og radiatorbænken er udført med et smukt sæde i træ. Få bænken i en farve, der får dit badeværelse til at skille sig ud, eller få den malet i en neutral nuance, der passer perfekt ind i omgivelserne.

Få bænken i en farve, der får dit badeværelse til at skille sig ud, eller få den malet i en neutral nuance, der passer perfekt ind i omgivelserne.

Bench black
Hudevad Integral Bench i sort med stenplade

En moderne, mere energieffektiv radiator

Hvis badeværelset ikke har været renoveret i mange år, så er radiatoren nok mindst lige så gammel. En ny radiator er ikke kun designet til at se smukkere ud, men også til at udnytte varmen bedre. Nye materialer og moderne teknologier sikrer bedre isolering, bedre regulering og en mere effektiv varmeoverførsel.

Hudevad har mange forskellige radiatorer, som passer godt ind i et moderne, tidssvarende badeværelse. Du kan finde meget mere information om vores badeværelsesradiatorer lige her: Radiatorer til badeværelset

 

Til toppen
cross