*This content has not been translated into your language. 


Aritmetisk vs. logaritmisk beregning: Her er konklusionen

I Danmarks vvs-branche har det i lang tid været diskuteret, hvorvidt den aritmetiske beregningsmetode er korrekt, selvom den logaritmiske beregningsmetode er mest udbredt. Der har gået rygter om, at den aritmetiske udregningsmetode er misvisende og direkte ulovlig. Det er direkte forkert, og nu har Teknologisk Institut har nu udført en række test og udarbejdet en artikel omkring, hvorfor den aritmetiske beregningsmetode endda i nogle tilfælde er mere korrekt end den logaritmiske.

Misforståelsen

I forbindelse med omregning af ydelser på radiatorer og konvektorer, findes der to beregningsmetoder, logaritmisk og aritmetisk, og der er opstået tvivl omkring, hvilken der er den bedste at anvende ved andre temperatursæt end dem der er oplyst ifølge EN 442-2.

Især i Danmark er omregningen nødvendig, da de driftsbetingelser, vi generelt dimensionerer efter, ligger langt fra de værdier, som den harmoniserede EU norm betinger for afprøvning. De danske temperatursæt er lavere og med større afkøling end der som regel dimensioneres med i andre lande. DS 469 har derfor lavet et såkaldt informativt tillæg, der anbefaler, at omregningen foretages efter den logaritmiske metode med mindre andet anbefales af producenten.

Som sagt har det ført til en del uklarhed og tvivl om, hvilken af beregningsmetode, der er bedst, og hvad der giver den mest korrekte værdi.

Afprøvning på Teknologisk Institut

For at komme den tvivl til livs, deltog vi i 2017 i en række afprøvninger på Teknologisk Institut i Taastrup på panelradiatorerFormålet med den seneste afprøvning var altså at undersøge de forskellige beregningsmetoder for traditionelle panelradiatorer. Du kan læse om selve udregningerne i Teknologisk Instituts artikel i HVAC magasinet her.

 

Den aritmetiske metode har sin berettigelse
Den relative afkøling er afgørende for, hvilken af de to beregningsmetoder, der er mest retvisende. Den faktiske undersøgelse tog udgangspunkt i seks radiatorprøvninger. Resultaterne viser, at der for høje radiatorer kan regnes aritmetisk op til en høj relativ afkøling, og for lave radiatorer op til en relativt lavere afkøling. Ved at sammenholde alle seks prøvninger skønnes det, at grænsen for aritmetisk beregning op til 75 % relativ afkøling, er en radiatorhøjde på 455 mm.


Den rette beregningsmetode modvirker forkert dimensionering

Den logaritmiske beregning giver en overdimensionering på 8 til 15 %. Den aritmetiske beregning giver max 1,7 % underdimensionering ved radiatorer 455 mm høje og derover, og det er inden for den almene tolerance og variation. Ved lavere radiatorer kan regnes logaritmisk, selvom det vil være noget på den sikre side ved moderate afkølinger.

Konklusion

Konklusionen på de udførte afprøvninger er derfor ret entydig. Den ene beregningsmetode er ikke mere korrekt end den anden. Det handler  om at vælge den metode, der giver de mest nøjagtige resultater og den bedste dimensionering. Skal man undgå over- eller underdimensionering af sit varmeanlæg, anbefales lettere forenklet følgende:

  • Radiatorer ≥455 mm beregnes aritmetisk med en grænseværdi for relativ afkøling på 75 %
  • Radiatorer ≤355 mm og derunder beregnes logaritmisk.

Hos Hudevad Radiators har vi i lang tid brugt begge beregningsmetoder i henhold til ovenstående konklusion, idet det giver den bedste dimensionering af radiatorerne. Alligevel ved vi godt at der er forskellige præferencer i hvad angår beregning, og vi er derfor ved at lægge sidste hånd på et specificeringsværktøj, hvori du selv kan vælge om du vil se ydelserne beregnet aritmetisk eller logaritmisk.